Det har taget lidt tid at komme i gang, og jeg tror det skyldes at bloggen, som jeg ser det, er en ganske privat ting. Det virker måske overraskende, siden blogs for det meste er offentlige, og kan have hundreder af besøgende... men der er samtidig ting man måske poster på sin blog, men aldrig ville dele på Facebook. Eller ting man måske ikke ville have en samtale om med en fremmed, men alligevel kan få sig til at dele i et blogindlæg.
Hvor mærkeligt det end lyder føler jeg en vis tøven med at dele indhold fra min (egen) uddannelse med verden, men ville ikke have problemer med at beskrive aspekter af min personlighed f.eks.. Jeg tror det hænger sammen med ønsket om at underholde og skrive interessant, når nu teksten bliver tilgængelig for resten af verden.
Det får mig til at tænke at bloggen hverken er privat eller offentlig, hverken rigtig envejs- eller tovejskommunikation, den er et eller andet midt i alt det. Som det første vil jeg prøve at finde ud af hvad bloggen er, og dernæst - hvad den kan bruges til.
Bloggen tjener hovedsagelig to formål - distribution og arkivering. Man arkiverer blogindlæg, sammen med billeder og andre medier, i et (mere eller mindre) åbent arkiv som andre kan få adgang til.
Noget af det karakteristiske ved distribution af denne art er at den er:
Der er sikkert andre karakteristika der gør sig gældende, men her er et udgangspunkt.
Den måske vigtigste feature ved bloggen er at den er åben, altså kan læses af andre. Det er grundlaget for at sprede information, men bloggen er på den måde ligesom et hvilket som helst alment tilgængeligt website.
Det der gør bloggen unik er nok snarere at det er meget let at tilføje indhold til blogs, at man kan kommentere på indlæg, og den kultur der er opstået omkring blogs.
Og for at vende tilbage til hvor jeg startede - den kultur jeg snart kaster dette indlæg ud i, er en kultur der værdsætter "god tekst", indlæg der er velskrevne og interessante. Med dette taget i betragtning må konklusionen på første forsøg være at bloggen er uegnet som refleksionsværktøj, da formen (eller konteksten) ikke stemmer overens med indholdet. Måske fungerer bloggen bedre som diskussionsværktøj?
Det må undersøges i næste indlæg.
Hvor mærkeligt det end lyder føler jeg en vis tøven med at dele indhold fra min (egen) uddannelse med verden, men ville ikke have problemer med at beskrive aspekter af min personlighed f.eks.. Jeg tror det hænger sammen med ønsket om at underholde og skrive interessant, når nu teksten bliver tilgængelig for resten af verden.
Det får mig til at tænke at bloggen hverken er privat eller offentlig, hverken rigtig envejs- eller tovejskommunikation, den er et eller andet midt i alt det. Som det første vil jeg prøve at finde ud af hvad bloggen er, og dernæst - hvad den kan bruges til.
Bloggen tjener hovedsagelig to formål - distribution og arkivering. Man arkiverer blogindlæg, sammen med billeder og andre medier, i et (mere eller mindre) åbent arkiv som andre kan få adgang til.
Noget af det karakteristiske ved distribution af denne art er at den er:
- Åben - andre kan opsøge informationen, målrettet eller gennem internetsøgning
- Ikke bundet i tid - posts etc bliver liggende, også efter bloggeren er logget ud
- Generelt begrænset til tekst, billede eller video og eventuelt lyd, med tekst som det primære format
- Jævnlige opdateringer forventes af de fleste bloglæsere
- Indhold er for det meste organiseret efter tid (nyest først) og tags
- Blogs er en del af "the blogospere", verdens blogs og de forbindelser der er imellem dem
Der er sikkert andre karakteristika der gør sig gældende, men her er et udgangspunkt.
Den måske vigtigste feature ved bloggen er at den er åben, altså kan læses af andre. Det er grundlaget for at sprede information, men bloggen er på den måde ligesom et hvilket som helst alment tilgængeligt website.
Det der gør bloggen unik er nok snarere at det er meget let at tilføje indhold til blogs, at man kan kommentere på indlæg, og den kultur der er opstået omkring blogs.
Og for at vende tilbage til hvor jeg startede - den kultur jeg snart kaster dette indlæg ud i, er en kultur der værdsætter "god tekst", indlæg der er velskrevne og interessante. Med dette taget i betragtning må konklusionen på første forsøg være at bloggen er uegnet som refleksionsværktøj, da formen (eller konteksten) ikke stemmer overens med indholdet. Måske fungerer bloggen bedre som diskussionsværktøj?
Det må undersøges i næste indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar