Refleksionen over refleksionen

Kun nogle få indlæg, og vi drager os allerede nær en konklusion, i narrativ forstand i hvert fald. Interessant nok oplever jeg nu at jeg ikke har lyst til at stoppe. Helt ærligt finder jeg ikke overvejelserne om hvorvidt bloggen er et godt refleksionsværktøj specielt stimulerende eller interessant, men der er noget over formen der skaber en slags afhængighed. Jeg føler at jeg skylder min blog, min scene uden publikum, at vedligeholde det arbejde jeg har påbegyndt. Jeg gør det nok ikke, men nuvel, følelsen er virkelig nok.

Jeg har på fornemmelsen at det ikke er en social impuls der bevæger mig til at fortsætte arbejdet. Jeg har ikke set nogen kommentarer på bloggen, og jeg skriver egentlig heller ikke for andre, snarere for mig selv. Refleksivt, lissom.
Jeg tror nærmere at det er den regelmæssige, og egentlig ret hyggelige aktivitet, der drager. Lidt ligesom at gå en tur i velkendt landskab, man opdager ofte noget nyt, men det er også dejlig velkendt og komfortabelt, som en sko der er gået til.

Nå, men til sagen. Den smule motivation man måske finder i arbejdsformen føler jeg ikke er videre signifikant i forhold til selve refleksionen der skal finde sted. Ud fra mine tidligere diskussioner er jeg indtil videre nået frem til at bloggen som refleksionsværktøj er cirka lige så egnet som et stykke papir og en blyant, eller en anden måde at formulere og nedfælde sine tanker på.
Det afgørende ved bloggen er at den også er udadgående, at den er offentlig og tilgængelig for andre, der kan spæde til med deres fremmede synspunkter. Det kunne jo potentielt være stimulerende for diskussionen, også den indre diskussion!

På den anden side kræver det, som jeg også har reflekteret tidligere, en smule opmærksomhed og interesse fra omverdenen for at få denne effekt. Den kan med sikkerhed opnås, men hvordan? Og hvad får man egentlig ud af det? Spørgsmål der ikke blev besvaret i denne omgang.

Signing off, for nu,

Christopher Aaby

Refleksioner over dagbogen

I dag vil jeg se bloggen fa en anden vinkel. Jeg har længe tænkt på bloggen som en form for dagbog, hvilket på overfladen måske virker mærkeligt.
Bloggen deler et par åbenlyse egenskaber - den er tekstbaseret, den er personlig (selv om multi-forfatterblogs også findes), og den er ofte observationel. Man skriver ned hvad der er faldet én ind den dag.

Dagbogen er dog også ret forskellig fra bloggen. Det er en form for lavteknologisk psykolog eller samtalepartner, der lytter til ens glæder og problemer, skøre indfald og højtflyvende idéer. Jeg tror personligt ikke at bloggen ofte bruges som medie for de inderste følelser og den usikkerhed man finder rum til i dagbogen. En dagbog er ofte gemt, låst eller begge dele - bloggen er for det meste offentlig, med RSS feeds og links til andre blogs.

Men det interessante her synes jeg er det der bevæger én til at nedfælde sine tanker, observationer og oplevelser. Jeg føler selv at det hjælper mig til at være mere observant i min hverdag, for ikke at nævne bedre til at huske dem. Man investerer sig i sin blog, og lover sig selv at holde arbejdet ved lige, for nu.
Det er egenskaber jeg føler at bloggen deler med dagbogen, men hvor dagbogen er privat, og til refleksion, er bloggen offentlig, udadvendt og inddrager nærmest af sig selv fremmede synspunkter. Her bliver det potentielt interessant - det klare vand i refleksionens brønd kruses, og nysgerrigheden vækkes.

I forhold til mit sidste indlæg er der ikke rigtig her tale om en egentlig diskussion. Snarere en mulighed for at blive "udsat" for verden, i stedet for at skulle opsøge den. Blog-verdenen er også lidt som et landskab af lignende, men dog forskellige perspektiver, hvor lignende blogs er forbundet via links der tilsammen strækker sig ud som et net. Et internet mikrokosmos.
På ens egen blog kan man med stor sandsynlighed få fremmede perspektiver ind - men primært fra nabolandene.

Diskussion om diskussion

Andet forsøg. Ok. Den sidste tanke jeg gjorde mig var om bloggen måske fungerede bedre som et diskussionsværktøj end som et refleksionsværktøj, da sidstnævnte er en personlig, indadskuende aktivitet der ikke nødvendigvis harmonerer med bloggens udadrettethed. Men diskussion er jo en kollaborativ aktivitet, og her virker det som om bloggens formidlingsevne kunne bruges til noget fornuftigt.

En afgørende ting ved bloggen er i hvert fald at den er en del af en hel verden af blogs - the blogosphere. Som jeg nævnte tidligere træder man altså ind i en global kultur, der igen har subkulturer der er unikke for blog verdenen. Det betyder både at der er en diskurs der skal observeres, normer der skal overholdes, og ikke mindst et fællesskab man skal meldes ind i. Det sker jo ikke af sig selv - man kan bare tælle kommentarerne på mit seneste indlæg, og konstatere at denne blog ikke får megen opmærksomhed.

Uden opmærksomhed, ingen folk. Ingen folk, ingen aktivitet, og ingen aktivitet - ingen diskussion. Der er altså en "dependency" her, der er brug for at trække folk til hvis man vil have en diskussion på sin blog.
Alternativt er der jo online fora dedikeret til nærmest ethvert emne - hvad skulle gøre bloggen mere egnet som diskussionsplatform end dem? Det er der faktisk gode svar på. For eksempel er bloggen mere eller mindre styret fra oven - blogindehaveren laver indlægget, og andre må forholde sig til det. Det kan måske være med til at styre diskussionen i en mere konstruktiv retning end de flamewars og off-topic indlæg der er så almindelige for internetfora. Med en smule research mener jeg at kunne se at det faktisk er tilfældet... selv om der bestemt også er flamewars og off-topic kommentarer på selv de mest seriøse blogs! Det har måske noget at gøre med at bloggens indehaver ikke er (helt) anonym, modsat internetfora? Det må undersøges en anden gang.

Nå. Jeg tror bloggen vil egne sig bedst som et diskussionsforum for folk der allerede er en del af en eller anden form for fællesskab, hvor den enkelte blog bliver en slags samlingspunkt for den gruppe, det emne eller den diskussion. Og det er der da bestemt værdi i.
At bruge bloggen som et "åbent" diskussionsforum er selvfølgelig også muligt, men det kræver arbejde at nå til et sted hvor der er opmærksomhed nok til at det kan lade sig gøre.

Jeg føler at der stadig er uafdækkede sider af diskussionen om diskussionen, men det må vente. Jeg tror allerede normerne vil diktere at dette er et temmelig langt blogindlæg.

Hvor skal man starte? Hvad er en blog?

Det har taget lidt tid at komme i gang, og jeg tror det skyldes at bloggen, som jeg ser det, er en ganske privat ting. Det virker måske overraskende, siden blogs for det meste er offentlige, og kan have hundreder af besøgende... men der er samtidig ting man måske poster på sin blog, men aldrig ville dele på Facebook. Eller ting man måske ikke ville have en samtale om med en fremmed, men alligevel kan få sig til at dele i et blogindlæg.
Hvor mærkeligt det end lyder føler jeg en vis tøven med at dele indhold fra min (egen) uddannelse med verden, men ville ikke have problemer med at beskrive aspekter af min personlighed f.eks.. Jeg tror det hænger sammen med ønsket om at underholde og skrive interessant, når nu teksten bliver tilgængelig for resten af verden.

Det får mig til at tænke at bloggen hverken er privat eller offentlig, hverken rigtig envejs- eller tovejskommunikation, den er et eller andet midt i alt det. Som det første vil jeg prøve at finde ud af hvad bloggen er, og dernæst - hvad den kan bruges til.


Bloggen tjener hovedsagelig to formål - distribution og arkivering. Man arkiverer blogindlæg, sammen med billeder og andre medier, i et (mere eller mindre) åbent arkiv som andre kan få adgang til.
Noget af det karakteristiske ved distribution af denne art er at den er:

• Åben - andre kan opsøge informationen, målrettet eller gennem internetsøgning
• Ikke bundet i tid - posts etc bliver liggende, også efter bloggeren er logget ud
• Generelt begrænset til tekst, billede eller video og eventuelt lyd, med tekst som det primære format
• Jævnlige opdateringer forventes af de fleste bloglæsere
• Indhold er for det meste organiseret efter tid (nyest først) og tags
• Blogs er en del af "the blogospere", verdens blogs og de forbindelser der er imellem dem

Der er sikkert andre karakteristika der gør sig gældende, men her er et udgangspunkt.
Den måske vigtigste feature ved bloggen er at den er åben, altså kan læses af andre. Det er grundlaget for at sprede information, men bloggen er på den måde ligesom et hvilket som helst alment tilgængeligt website.
Det der gør bloggen unik er nok snarere at det er meget let at tilføje indhold til blogs, at man kan kommentere på indlæg, og den kultur der er opstået omkring blogs.

Og for at vende tilbage til hvor jeg startede - den kultur jeg snart kaster dette indlæg ud i, er en kultur der værdsætter "god tekst", indlæg der er velskrevne og interessante. Med dette taget i betragtning må konklusionen på første forsøg være at bloggen er uegnet som refleksionsværktøj, da formen (eller konteksten) ikke stemmer overens med indholdet. Måske fungerer bloggen bedre som diskussionsværktøj?

Det må undersøges i næste indlæg.